Materiale - ugeblade & magasiner

English English


Annoncer, der skal trykkes i Egmonts magasiner, skal være i PDF-format og leveres til os via vores upload på hjemmesiden. Her kan du også lave et automatisk kvalitetstjek af din annonce, inden du afleverer til os.

 

 

For at sikre en stabil ensartet kvalitet i tryk skal PDF-annoncen overholde en række tekniske specifikationer. Disse specifikationer følger den mest anvendte internationale standard på magasinannonceområdet, nemlig Ghent Workgroups specifikationer, der bygger på PDF/X-1:2001 standarden.

 

 

De væsentligste krav til annoncen er følgende:

 

·         Annoncen skal laves i PDF-version 1.3

 

·         Billedopløsningen skal være mindst 300 dpi i trykstørrelsen

 

·         Der må kun anvendes CMYK-farver - altså ingen RGB, spotfarver eller Pantone.

 

·         Transparens er ikke tilladt

 

·         Der må ikke være lag i PDF-dokumentet

 

·         Alle skrifter skal være inkluderet

 

·         Konvertering fra RGB til CMYK skal foretages med ISOcoated_v2_300_eci.icc

 

·         Der må ikke være ICC-profiler på elementer i PDF-dokumentet

 

·         Annoncen skal leveres med hjørnemærker og 5 mm beskæring

 

 

Ghent Workgroup, der vedligeholder magasinannoncespecifikationerne har en lang række beskrivelser og hjælpefiler, som gør det enklere at lave gode PDF-dokumenter. Alt sammen kan findes og downloades på gwg.org. Vi anbefaler kraftigt, at du downloader de settingsfiler, der passer til dine programmer – typisk en joboption til InDesign - dette vil sikre, at langt hovedparten af de ovenstående krav til PDF-annoncen automatisk følges.

 

 

Der er vejledninger og settings til mange programmer, men de fleste vil have gavn af nedenstående link til indstillingerne til Adobe InDesign cs2-cs5:

 

http://www.gwg.org/index.php?search=&vendor=adobe&version=4&app=indesign+cs2-cs5&region=all&segment=magazineads&color=cmyk&precre=creation&res=all&id=9%2C191%2C0%2C0%2C1%2C0

 

 

Det er vigtigt, at du som det første sikrer dig, at du har installeret icc-profilen ISOcoated_v2_300_eci.icc til cmyk-konvertering. Her kan du downloade en pakke med standardprofiler fra eci, herunder ISOcoated_v2_300_eci.icc:

 

 

http://www.eci.org/_media/downloads/icc_profiles_from_eci/eci_offset_2009.zip?id=en%3Adownloads&cache=cache