Bestemmelser - ugeblade & magasiner |
English
|
Rettelser: Ny PDF-fil skal fremsendes såfremt der er rettelser til tidligere afleveret annoncemateriale. Rettelser til guideannoncer/directories skal altid indleveres skriftligt. Egmont Magasiner A/S påtager sig intet ansvar for indtelefonerede rettelser.
Reklamationer: Ved trykning af farveannoncer påtager Egmont Magasiner A/S sig intet ansvar for eventuelle mindre afvigelser fra originalmaterialets farver. Egmont Magasiner A/S forbeholder sig ret til at afvise reklamationer over annoncer, hvor materialet på forhånd er påtalt som mindre egnet til trykning. Mediabureauet er ansvarlig for korrekt leveret annoncemateriale fra mediabureauets evt. underleverandør.
Fejl: Der ydes ingen reduktion i annonceprisen såfremt Egmont Magasiner A/S er uden skyld i fejlens opståen. Egmont Magasiner A/S påtager sig intet teknisk ansvar for fejl ved annoncer, hvor materialet ikke er rettidigt indleveret. For fejl som ikke er annoncørens (bureauets) ydes en reduktion efter Egmont Magasiners skøn over annoncens værdiforringelse. En evt. reduktion kan aldrig overstige annoncens indrykningspris. Eventuelle reklamationer skal fremsættes senest 14 dage efter annoncens indrykning. Evt. fakturareklamation skal være Egmont Magasiner A/S i hænde senest 14 dage efter fakturadatoen.
Betalingsbetingelser: Løbende måned + 30 dage. Alle annoncer beregnes efter de på indrykningsdatoen gældende priser. Indrykninger, der ikke går gennem et mediaburau, skal altid forudbetales, eller der skal stilles bankgaranti inden afbestillingsfristen. Ved forudbetaling/bankgaranti ydes 1 % rabat for sikkerhedsstillelse.
Afbestilling/annullering: Evt. afbestilling af en ordre skal være Egmont Magasiner i hænde senest 7 uger før udgivelsesdatoen for annoncering i magasiner og senest 6 uger før udgivelsesdatoer for ugeblade. Afbestilling skal ske skriftligt. Ved for sen afbestilling opkræves et afbestillingsgebyr på 10% - 50 % såfremt annoncen først afbestilles en uge før materiale deadline.
Annlullering af online kampagner skal være Egmont Magasiner i hænde min. 5 hverdage inden kampgnestart.
Egmont Magasiner A/S forbeholder sig ret til: At nægte eller undlade at optage en annonce, selv om den i første instans er accepteret eller tidligere har været indrykket. - At udskyde indrykningen af beordrede annoncer. - At forsyne annoncer, der efter Egmont Magasiner A/S skøn kan forveksles med redaktionelt stof, med ordet ”annonce”.
Bilagsblade: Der leveres 1 bilagsblad for hver annonce. Ekstra bilagsblade vil blive debiteret.