Værktøj / test - ugeblade & magasiner

English English


Mediarådgivning og gratis særkørsler
En særkørsel kan give dig et solidt grundlag til fastlæggelse af en effektiv mediaplan for din kampagne. Kontakt os, når du har brug for at diskutere din målgruppe, skal fastlægge din mediaplan eller ønsker praktiske oplysninger om blade/magasiner, redaktionelle temaer, tillæg m.v. Vi stiller gerne op som sparringspartnere. Kontakt os på telefon 39 45 75 00.

Gratis annoncetest

Der gennemføres løbende annoncestest i udvalgte udgivelser. Kontskt til Annoncesalg for at høre nærmere.

Annoncetestens formål er at vurdere effekten af annoncerne og der fokuseres på følgende effektmål:
· Opmærksomhedsværdi (hvor stor en andel af læserne har set annoncen)
· Læseværdi (hvor stor en andel af læserne har læst annoncen)
· Ad-liking (hvor stor en andel kan lide annoncen)
· Købsintention (hvor stor en andel overvejer at købe produktet)
Hver enkelt annonce vurderes i forhold til gennemsnittet af alle annoncer i det pågældende format, som har været testet i bladet.

Rapporten er bygget op i 3 hovedområder:
· Hovedresultater: Hvordan klarer annoncen sig i forhold til gennemsnittet for branchen/underbranchen.
· Detailresultater for annoncen.
· Best Pracitce, hvor de bedste af annoncørens egne og branchens annoncer fra bladets seneste fire tests vises.

Kendskab
Svarpersonen bliver desuden spurgt, hvilke produkter han/hun kender blandt de, der annonceres for i testnummeret. Der er tale om et hjulpet spørgsmål ud fra en liste med navne på produkter, hvor svarpersonen tilkendegiver, hvilke produkter han/hun kender eller har hørt om. Dette kendskabsmål kan ikke ukritisk sammenlignes med andre mål for kendskab, da der er tale om en specifik målgruppe af bladets læsere. Der er en klar sammenhæng mellem kendskab og opmærksomhed: alt andet lige bør et større kendskab til et produkt føre til en større opmærksomhed omkring en annonce for det pågældende produkt. Desuden vil et større kendskab typisk resultere i en højere ad-liking. Annoncetestene gennemføres i samarbejde med Nielsen A/S.

Individuelle tillægsspørgsmål
Det er i visse tilfælde muligt at supplere den gratis annoncetest med enkelte, egne spørgsmål.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så kontakt Annoncesalg på telefon 39 45 75 00.